Det fysiske, psykiske og æstiske børnemiljø
Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø
Mål:
”Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.”
Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?
Da æstetiske læreprocesser bla sker i kroppen, gennem de sansninger og indtryk vi får, de følelser vi oplever og i de stemninger vi færdes i, kommer det æstetiske børnemiljø til udtryk i dels det fysiske, dels det psykiske børnemiljø.
Det fysiske børnemiljø.
⦁ Vi indretter lokalerne så de er indbydende. Ved løbende at forholde os til, hvilket legetøj der er tilgængeligt, samt hvilken stand det er i, hvordan er vores lyssætning, er der et acceptabelt lydniveau og er der luftet ordentligt ud.
⦁ Vi har valgt at male vores vægge hvide, og lade farver og former træde frem gennem møbler, legetøj, materialer samt løbende udstillinger med samtaleplakater, børnenes produktioner, plancher og fotos.
⦁ Vi klæder rummet på allerede fra morgenstunden ved at skabe legescenarier med legetøj i legezonerne, så det er tydeligt for børnene hvad de kan lege med og hvor. I børnehaven er vi ”semifunktions”-opdelt, så rummene understreger hvilke forventninger og muligheder der er til børnene, og børnene ved hvor de kan lege de forskellige lege. De fleste møbler er på hjul, så vi kan ændre rummene efter behov.
Det psykiske børnemiljø.
⦁ De voksne er opmærksomme på at tage medansvar for de stemninger børnene færdes i. Det gør de ved at være nærværende og anerkendende. Og ved i samspillet med barnet at have en oprigtig interesse og kendskab til barnet - som unikt individ, og som en del af samspillet med andre børn. De æstetiske erfaringer barnet får har indflydelse på, hvilke præferencer barnet har, og hvilken læring barnet får om sig selv. En læring der gøres som en kropslig erfaring, en læring om hvem er jeg, hvem er jeg i samspil med andre.
Denne læring/dannelse sker og ændrer sig hele livet, men kroppen husker også de tidlige erfaringer barnet gør sig.
⦁ Vi inddrager børneperspektivet i institutionen bla ved at lave børneinterveiws, hvor vi søger viden om et konkret fokus. Og ved at forholde os til hvilke fortællinger børnene har om deres hverdag, herunder venskaber, lege og ønsker de har for deres institutionsliv. Endvidere sætter de voksne sig i børnenes sted, når vi vurderer de fysiske omgivelser og forholder os til, hvordan det skal opleves at være barn hen over hele dagen.
⦁ Vi arbejder bl.a med inddeling af børnene i mindre grupper, skaber fysisk overskuelighed for børnene i overgange hen over dagen, sikrer alle børn en positiv barn-voksen kontakt og deltagelse i fællesskabet, taler ordentligt og respektfuldt til børn og forældre.
Alt sammen for at skabe et miljø, hvori børnene kan navigere og opleve sig set, hørt og forstået.