Evalueringskultur

”Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Evalueringen skal offentliggøres.

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.”

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

 Systematisk refleksion og evaluering

Vi evaluerer løbende vores arbejde med det enkelte barn, børnegruppen og læringsmiljøet. Da barnets og børnegruppens forudsætninger hele tiden ændrer sig, evaluerer vi systematisk vores arbejde og hvis der er brug for det, justerer vi læringsmiljøet, for at sikre at børnene har de optimale vilkår, for at udvikle deres potentialer og trivsel.

Vi anvender følgende evaluerings-og refleksionsredskaber:

⦁ Vi holder møde for personalet i de enkelte børnegrupper minimum 1 gang månedligt hvor bl.a. indsatser evalueres.

⦁ Vi bruger evalueringsredskabet TOPI 2 gange om året, et materiale, som systematisk evaluerer og analyserer det enkelte barns trivsel, udvikling, læring og dannelse.

⦁ Vi laver en sprogvurdering af det enkelte barn i 3 års alderen, 4 års alderen og i 5 års alderen, som angiver en rettesnor for det enkelte barns udvikling af dansk sprogtilegnelse.

⦁ Vi afholder 2-4 personaledage om året, hvor vi fordyber os i særlige udvalgte udviklingsområder. Det er på disse dage vi evaluerer vores læreplan og sammenhængen mellem det pædagogiske grundlag og læringsmiljøet.

⦁ For at udfordre vores egne forforståelse, og som inspiration til at opnå bredde i vores refleksioner og dermed udfordre vores egne blinde pletter, bruger vi bl.a. teori, artikler, dialogkort, eksterne oplæg.

⦁ Der afholdes personalemøder hvor der løbende debatteres pædagogiske opmærksomheder, evalueres på indsatser og evt.

⦁ Vi dokumenterer og udvikler vores pædagogisk praksis gennem forskellige typer af iagttagelser fx. KIDS, eksternt tilsyn, i en kultur med daglig udviklende sparring, praksisfortællinger, børneinterviews og fortællinger.