PÆDAGOGISK GRUNDLAG

 

 Pædagogisk grundlag

 

”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.” ”Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.” 

 

 Vores grundlag er beskrevet i nedenstående. 

 

 Grundlaget omsættes til praksis i de 6 læreplanstemaer og uddybes med eksempler fra hverdagen.

 

BØRNESYN

Vi definerer barnesynet ud fra følgende overvejelser:

• Barnet er intentionel dvs. det handler, reagerer og ytrer sig ud fra den gode intention og ud fra hvad der giver mening for barnet i nuet.

• Barnet opsøger fællesskaber, relationer og interaktioner med børn og voksne, og gør sit bedste for at indgå i samspil.

• Barnet er et handlende, skabende, kreativt og kompetent individ. Barnet motiveres i sin ageren, når det indgår i samspil med børn og voksne, der møder barnet med positive forventninger.

• Barnets ytringer, adfærd og reaktioner er udtryk for barnets oplevelse af omverden, barnets selvforståelse, følelser, holdninger og trivsel.

• Barnet bliver mødt med samme opmuntring og værdi i at være og kunne, og blive og øve sig.

 

 

DANNELSE OG BØRNEPERSPEKTIV

 

Som led i en dannelsesproces og en demokratisk forståelse, vil vi gennem ytringsfrihed, mulighed for demokrati og medbestemmelse, og adgang til aktiv deltagelse i eget liv, sikre at alle børn i alle aldre høres og tages alvorligt. En dannelsesproces hvori barnet trives og udvikles i udfordringer og dannelsesmiljøer, baseret på barnets forudsætninger, og som møder barnet indenfor nærmeste udviklingszone.

 

• Barnet har mulighed for medbestemmelse i samspil med andre, hvori barnets interesser og ytringer mødes og ses.

 

• Barnet inddrages i hverdagen og i rutiner, hvor det får muligheder for at gøre ting selv og tage egne beslutninger.

  

• Barnets deltagelse i børnefællesskaber sikrer et dannelsesmiljø med muligheder for at lære og erfare hvordan verden hænger sammen, hvordan man bliver mødt og hvad det kræver at begå sig i samvær og fællesskaber.

 

• Legen er højt prioriteret, og ses som et væsentligt dannelsesrum.

 

• Vi inddrager børneperspektivet gennem børnesamtaler ved at forholde os til hvilke fortællinger børnene har om deres institutionsliv, ved at respondere på børnenes ytringer og adfærd, når vi sætter os i børnenes sted, og gennem faglig viden om børn og deres udvikling.

 

LEG

 

Leg er sjovt, alvorligt, noget rart, noget børnene gør fordi de ikke kan lade være, noget udfordrende. Leg er en kontekst hvor barnet lærer hvem det er, i samspil med andre, en arena hvor gode ideer blandt kammerater opstår og udvikler sig.

 

Legen er hvor barnet og børnegruppen oplever sig opslugt af tid og sted, noget man gør sammen med andre eller alene, et fantasiunivers uden grænser, noget spændende og farligt, et rum hvor børnedemokratiet udspiller sig i forhandling.

 

Legen er udtryk for hvad børnene er optaget af, hvordan de oplever omverden og hinanden.

 

Legen er en platform for barnets udvikling, en adgang til nye udfordringer, til at øve sig på noget, til at udforske og bruge sig selv.

 

Legen foregår således hele dagen, ind og ud af forskellige typer leg og kontekster, i kortere og længere forløb.

 

LÆRING

 

Vi skiller ikke læring og udvikling, da vi ser dem som hinandens forudsætninger. Vores praksis tager således afsæt i, at barnet lærer gennem udvikling, og udvikler sig gennem læring.

 

Vi skaber alsidige læringsmiljøer bl.a. gennem aktiviteter, lege, rutiner og samspil, der understøtter forskellige læringsprocesser, baseret på barnets lyst til at lære, barnets muligheder for aktiv deltagelse samt viden om børnegruppen og det enkelte barns trivsel og udvikling.

 

• De voksne er med hele vejen – ved at gå sammen med barnet, ved at kende det enkelte barns forudsætninger og potentialer. Og ved at skabe meningsfulde læringsrum- og processer gennem omsorgsfulde og støttende rammer, der giver barnet muligheder for at lære og udvikle sig, som sig.

 

• Vi er opmærksomme på, at der forekommer både synlig og ikke umiddelbar synlig læring, og har således blik for den utilsigtede læring der evt finder sted i de forskellige læringsrum- og processer – vi spørger os selv: Hvad lærer børnene her?

 

• Vi vægter en balance mellem krav og udfordringer, der giver barnet plads og tid til at dvæle ved det lærte og mærke hvad det betyder at kunne mestre noget, inden barnets kastes ud i en ny udfordring.

 

BØRNEFÆLLESSKABER

 

Vi skaber rammerne for, og sikrer os, at alle børn får mulighed for at indgå i forskellige børnefællesskaber, hen over dagen og i løbet af deres institutionsliv.

 

I forskellige fællesskaber får barnet mangeartede erfaringer med de roller, opgaver og positioner, der knytter sig til fællesskaber.

Vi vægter at barnet oplever en balance mellem at være unik i fællesskabet og være en del af en helhed, Så barnet får erfaringer med at have en betydningsfuld rolle i fællesskabet.

 

Vi arbejder med inkluderende børnefællesskaber, hvor barnets behov imødekommes og børnene erfarer, hvordan der er plads til alle i fællesskabet.

 

Når børnene skal rykke børnegruppe, fra vuggestue til børnehave, tager vi udgangspunkt i børnefællesskaberne. Vi sørger for at børnene rykker i grupper på min 2 børn, så de følges med nogle de kender. Vi sikrer at ingen børn kommer til at føle sig isoleret fra et meningsfuldt fællesskab, når andre børn har rykket gruppe.

 

 PÆDAGOGISK LÆRINGSMILJØ

 

Som et grundelement i vores læringsmiljø sørger vi for, at børnene har en genkendelig og forudsigelig hverdag med stabile, nærværende voksne. Voksne der tager ansvar for, at barnet har en tryg tilknytning til sine primære voksne og til børnegruppen.

 

Vi har fokus på legen i vores planlægning, i vores legemiljøer, i rutinerne, i vores tolerance for ”legelarm”, i voksen- og børneinteraktioner og i vores tilgang til selvhjulpenhed.

 

Aktiviteter/leg

 

• Der planlægges lege og aktiviteter i større eller mindre børnegrupper, der tager afsæt i børnenes relationer, alder, udvikling, behov, interesser eller et overordnet emne.

 

• Der skabes forskellige legezoner både ude og indenfor, der opfordrer børnene til at lege. Eks. rollelege, konstruktionslege eller motoriske lege i både høj og lav intensitet.

 

• Vi arbejder med emner, der strækker sig over længere perioder, så børnene opnår kendskab til emnet, og genkendelse og mestring fra aktivitet til aktivitet.

 

Hverdagens rutiner

 

I rutinerne henover hele dagen, toiletbesøg, bleskift, måltiderne, garderobe mm. lægger vi vægt på:

 

• At der er plads til børnefællesskaber.

 

• At børnene får tid til at lære, danne nye erfaringer og mestre det lærte.

 

• At børnene bliver inddraget, f.eks. i forberedelse med måltider og borddækning/oprydning.

 

• At der er tid til barn/voksen-kontakt og støtte til barnets deltagelse.

 

De voksnes roller

 

• De voksne fordeler sig i huset/på legepladsen, så vi følger børnene.

 

• De voksne har en motiverende, støttende og vedholdende tilgang til børnene, så det bliver muligt for alle børn at deltage.

 

 FORÆLDRESAMARBEJDE OM BARNETS OG BØRNEGRUPPENS TRIVSEL, UDVIKLING OG LÆRING.

 

Vi taler med forældrene om barnets institutionsliv. Både i hverdagssamtalen som er en lille fortælling om hvordan barnet har haft det eller hvad barnet er optaget af. Og i samtaler hvor formålet er dels at lave forventningsafstemning mellem institution og hjemmet, dels skabe en fælles forståelse for barnets kompetencer, udviklingspotentialer og trivsel.

 

Nedenstående kan indgå i samarbejdet mellem barnets hjem og institution:

 

• Hjemmelæringsmiljøer. Forældrene får inspiration i forældre- og hverdagssamtalen til, hvordan de i hjemmet kan støtte deres barns udvikling.

 

• Personalet formidler legeaftaler og potentielle legekammerater til forældrene.

 

• Forældrene informeres om de aktiviteter der har fundet sted og/eller skal ske, så forældrene har mulighed for at samtale om det med deres barn.

 

• Vi lægger vægt på at have en institution, hvor både børn og forældre oplever sig velkomne, værdsat og får erfaringer med, hvordan et institutionsliv er i Kollektivhuset Bella.

 

• Forældrene opfordres til at informere om barnets trivsel i hjemmet. Både det der opstår i hverdagen, såsom hvis barnet har sovet dårligt i nat, og ved mere eller mindre permanente ændringer i barnets liv fx. en skilsmisse, eller at hjemmets kæledyr er gået bort. Dermed kan personalet i højere grad tilpasse hverdagen til barnet.

 

BØRN I UDSATTE POSITIONER

 

Udsathed er ikke en permanent tilstand, men kan ændre sig over tid, i forskellige kontekster, hen over dagen og i fællesskaber. De voksnes opgave er at etablere læringsmiljøer omkring barnet, hvor det ikke oplever sig udsat.

 

Vi har en variation af strategier, der understøtter børns deltagelsesmuligheder i fællesskaberne. Strategierne tilpasses løbende, over tid, og hen over dagen, til både barnet og børnegruppen.

 

• De voksne etablerer en ramme for deltagelse, der giver barnet mulighed for at gå til og fra aktiviteten/legen/fællesskabet, så det forbliver håndterbart og meningsfuldt for barnet at deltage.

 

• De voksne søger at omsætte og oversætte barnets intentioner og behov samt det omverden giver udtryk for, så barnet får alternative handlestrategier til forsat deltagelse.

 

• De voksne er proaktive i de kontekster, der er udfordrende for barnet. Ved at være støttende og guide barnet, så situationerne bliver håndterbare og meningsfulde for barnet.

 

Vi samarbejder med PPR og forældrene om, hvordan vi får skabt et læringsmiljø i institutionen hvori barnet trives, udvikler sig og får de bedste muligheder for at deltage i børnelivet.

 

SAMMENHÆNG TIL BØRNEHAVEKLASSEN

 

I barnets sidste år i børnehaven tilrettelægger vi aktiviteter, der er målrettet barnets fritidshjem og skolestart. - vi lægger vægt på:

 

• At barnet får erfaringer med førskriftlige færdigheder, Eks: prøver at skrive, får kendskab til bogstaver, rim mm.

 

• At barnet får erfaring med vidensopsamling, efterbearbejdning og længerevarende processer.

 

• At barnet i højere grad kan sætte ord på egne følelser, kan bede om hjælp og er aktiv i håndtering af egne og andres konflikter.

 

• At barnet får erfaringer med at navigere i større børnegrupper.

 

I samarbejde med forældrene videregiver vi relevante oplysninger om vores kendskab til barnets udvikling, læring og trivsel til fritidshjem og skole.

 

INDRAGELSE AF LOKALSAMFUNDET

 

Igennem aktiviteter inddrager vi lokalmiljøet, når det understøtter vores pædagogiske praksis.

 

Vi bevæger os rundt med offentlig transport og til fods i byrummet, Når vi går på opdagelse, indsamler viden og får erfaringer om omverden i fællesskab.

 

FYSISK, PSYKISK OG ÆSTETISK BØRNEMILJØ

 

Det fysiske børnemiljø

 

• Vi forholder os løbende til om indretningen i lokalerne er indbydende og understøtter børnegruppens behov.

 

• Vi har valgt at male vores vægge hvide, og lade farver og former træde frem gennem legetøj, materialer og løbende udstillinger med børnenes produkter, plancher og fotos fra institutionslivet.

 

• Vi ”klæder rummet på” hen over dagen ved at skabe legescenarier med legetøj i legezonerne både indenfor og på legepladsen, så det er tydeligt og inspirerende for børnene, hvad de kan lege med og hvad der er forventet af dem.

 

Det psykiske børnemiljø.

 

• Børnene er i et miljø med voksne, der tager ansvar for de stemninger børnene færdes i, de mødes af voksne, der udviser nærvær, begejstring og gensynsglæde.

 

• Vi sikrer alle børn en positiv barn-voksenkontakt, og vi taler omsorgsfuldt og respektfuldt til børn og forældre og hinanden.

 

• Barnets mødes af voksne der kender barnets personlighed og nærmeste udviklingszone.

 

• Vi inddrager børneperspektivet.

 

 

EVALUERING OG SYSTEMATIK.

 

 

Jf. lovgivningen evalueres den pædagogiske lærerplan hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet.

 

Dagtilbuddet skal sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

 

Evalueringen skal offentliggøres.

 

Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.”

 

 

 Vi opretholder en evalueringskultur ved løbende at forholde os til barnet og børnegruppens forudsætninger og behov, da det kontinuerligt ændrer sig. Vi har en kultur hvor daglig sparring vægtes og gennem vores årlige udviklingsmål sikre vi en vedvarende udvikling og kvalificering af det pædagogiske læringsmiljø?

 

  

⦁ Vi laver TOPI to gange om året.

 

⦁ Vi laver sprogvurdering af barnet, når det er 3 år og 5 år, eller efter behov.  Sprogvurderingerne bruges som pejlemærke for hvilke indsatser og opmærksomheder, det sprogunderstøttende læringsmiljø skal imødekomme.

 

⦁ Vi afholder 2-4 personaledage om året, hvor vi fordyber os i årets udviklingstema. Det er på disse dage vi evaluerer vores lærerplan i sammenhæng med det valgte tema.

 

⦁ For at udfordre vores egen forforståelse, opnå ny viden og som inspiration til ny praksis bruger vi bl.a. prøvehandlinger, reflektionsfora, artikler, dialogkort og eksterne oplæg.

 

⦁ På personalemøderne er der løbende refleksioner og evalueringer af den pædagogiske praksis og vores indsatser.

 

⦁ Vi anvender eksisterende eller udvikler selv det observations og evaluerings materiale, der er behov for.