Læreplanstemaet: Alsidige personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling.

”Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.”

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

Pædagogiske mål

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Børnesyn

Børn knytter sig ofte til bestemte voksne og andre børn. Den tilknytning imødekommer vi, så barnet har en tryg base og et fundament for at kunne udforske verden, få erfaringer og derigennem udvikle sig. Den tætte relation, og vores kendskab til barnet gør, at vi ser og anerkender barnets reaktioner, handlinger og behov.

Barnet mødes af voksne, der rummer HELE barnet. Det vil sige, at der er plads til at være ked af det, at være vred, at være glad, at have gode ideer, at stille spørgsmål, at være usikker mm.

Vi støtter barnet i at opleve sig selv som værdifuld: ”Jeg er noget værd - jeg har noget at byde på”, ”jeg tør at vælge til og fra”.

Generelt er barnet i tæt kontakt med voksne, mens barnet på bedste vis navigerer rundt i omverden, med de krav og udfordringer og tilbud der er i hverdagen. Børnene har plads og muligheder for at deltage og være aktive selv, men ikke alene.

Dannelse og børneperspektiv

Vi skaber og tilbyder forskellige muligheder for, at barnet kan være en del af et fællesskab, ved at italesætte de forskellige børns behov og tillægge alle ytringer betydning. Vi støtter således barnet i at være i samspil og fællesskaber, ved at hjælpe barnet med at kunne være i gruppen som sig, og samtidig kunne rumme andre, der også er i gruppen som sig.

Vi støtter barnet i at kunne og turde sige til og fra Eks ved at opfordre det til at sige ”nej – det vil jeg ikke” eller ”må jeg låne din dukke bagefter”.

Barnet har mulighed for at være selektiv i forhold til relationer og samspil, når vi vurderer det fagligt forsvarligt.

Leg

I aktiviteter og leg tager vi udgangspunkt i barnets interesser, temperament, nærmeste udviklingszone og relationer.

Vi sikrer barnets deltagelse i lege og anerkender, at hvert barn har unikke behov for støtte, til at indgå i nye lege.

Ved at opleve succeser, og kunne dele dem med en voksen eller andre børn, udvikler barnet mod på fortsat at deltage, får nye kompetencer, og glæde ved fællesskabet.

I legen afprøver barnet en masse om sig selv og sin kunnen. Eks når man endelig gennemskuer reglerne i en fangeleg, eller finder ud, af at man nu er blevet så god til at køre på løbecykel, at man kan være med til den der sjove politi og røver cykelleg på legepladsen.

Så legen udvikler både færdigheder, personlige grænser og interesser.

Læring

Barnet får erfaringer og ny viden, og udvikler sig ved at øve sig og eksperimentere, ved at undre sig og være nysgerrig – for sig selv og sammen med andre børn og voksne.

Barnet lærer noget om egne grænser, når det er sammen med andre: Hvad kan jeg lide og hvad kan jeg ikke, hvad tolererer jeg, og hvad gør jeg ikke.

Børnefællesskaber

Fællesskabet er grundlæggende for barnets personlige udvikling i forhold til at kunne være i kontekster og i samspil, der rummer både barnets egne, og de andre børns, forudsætninger, potentialer og behov.

Barnet indgår i forskellige fællesskaber, og vil opleve sig selv agere forskelligt, byde ind med noget forskelligt, og have forskellige grænser, afhængig af, hvilke reaktioner barnet bliver mødt med i samspillet med andre.  

Pædagogisk læringsmiljø

Vi støtter barnets udvikling gennem tætte relationer til andre børn og voksne.

Barnet støttes i at kunne regulere sig selv, lære sine følelser at kende, og rumme dem.

Gennem relationen til empatiske voksne, der italesætter når et barn Eks: er ked af det, vred, begejstret eller glad.

I konflikter eller det der udfordrer barnet, mødes det med omsorg, med en forståelse og anerkendelse af barnets intention. De voksne er med barnet hele tiden, og understøtter barnets håndtering af udfordringen, ved at give barnet handleanvisninger og redskaber, som barnet støttes i at kunne bruge.

 Eks: et barns behov for at få skærmet en leg eller få hjælp til en forhandling i legen med andre børn.

De voksne understøtter barnets selvtillid og selvværd, ved at gøre det muligt for barnet at involvere sig i meningsfulde læringsprocesser, hvori barnet kan eksperimentere og øve sig. Vi udfordrer tilpasset barnet, motiverer og støtter barnet i processerne, og tager del i glæden når noget lykkes.

Vi giver barnet plads til at være optaget af noget og fordybe sig i det, og inddrager barnets spor.

Børn i udsatte positioner

Vi sikre deltagelsesmuligheder gennem alternative løsninger eller strategier for barnet. Vi søger at se og forstå intentionen bag et barns handling, og hjælper barnet med at finde måder at handle på, så intentionen bliver forstået.

Forældresamarbejde

Vi fortæller forældrene små historier fra deres barns hverdag: hvad skete der, hvad oplevede barnet, hvad var sjovt, hvad var svært osv.

Vi vejleder og formidler viden til forældrene om barnet, for i samarbejde at støtte barnets trivsel og udvikling bedst muligt. Det sker både ved de daglige eller i mere fyldestgørende samtaler.

Børnemiljøet

De voksne tager ansvar for, at stemningen i hverdagen er sjov og omsorgsfuld og tryghedsskabende. Barnet mødes med en interesse fra voksne, der kender barnet og dets udgangspunkt.

Barnet indgår i miljøer der for barnet er meningsfulde, håndterbare og forudsigelige, så barnet kender sin hverdag, og kan føle sig tryg.

Barnet bevæger sig i et miljø der giver plads til at ”være” og finder ro i det.

Vi inddrager børneperspektivet i vores pædagogiske refleksion og praksis, og forholder os til barnets fortælling om sig selv. Vi lytter til barnet, og tager dets ytringer alvorligt for, at styrke barnets trivsel.