Læreplanstemaet: Kultur, æstetik og fællesskab

Kultur, æstetik og fællesskab.

”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet. Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.”

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab? 

Pædagogiske mål

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Børnesyn

Barnet indgår i fællesskaber der rummer to sider dels en side hvor forskelligheder ikke tillægges værdi –  dels en side hvor  netop forskelle skaber værdi for fællesskabet.

Barnet har brug for at kunne udtrykke sig og får plads til sin æstetiske udfoldelse, kreativitet og fantasi, der har værdi for barnet selv og for fællesskabet.

Dannelse og børneperspektiv

Fællesskabet præget af en kultur, hvor børn og voksne taler ordentligt og respektfuldt til hinanden. En kultur hvor man hjælper hinanden, når der er brug for det, invitere alle ind i et fællesskab og betoner de gode handlinger og intentioner. 

Barnet støttes i, og opmuntres til, at have sine egne tilgange og oplevelser af situationen, af voksne der udviser respekt og nysgerrighed og samtidigt ser og hjælper med, at barnets input/ideer omsættes til handlinger.

Barnet vil til tider opleve at stå alene, eller som en del af en mindre gruppe, med et ”det synes jeg”, en ide eller en oplevelse af en hændelse.- og må lægge sin egne gode ide ned, til fordel for en andens ideer.

Her støtter vi barnet i at være i følelsen, at en ide, lyst eller handling må udsættes eller ikke realiseres lige nu, uden at det, barnet synes eller gerne ville, mister betydning. Det at skiftes, at skulle udskyde sine behov, sin lyst, være uenig, opleve verden forskelligt, gør ikke de enkelte dele og oplevelser mindre betydningsfulde.  Det italesætter vi og det tillægger vi betydning, som en del af livet i et fællesskab. Vi husker barnets ide eller oplevelse, og følger op på den på et senere tidspunkt, så den ikke mister sin værdi og betydning.

Som led i barnets litterære dannelse inddrager vi historier, eventyr og sange i institutionslivet. Det er eks: Mariehønen evigglad, Rapanden Rasmus, de tre bukkebruse, klodshans, Lotte og Totte eller Villads fra Valby, så børnene får et generelt litterært kendskab til vores nationalkultur.  

Vi fejrer de fælles traditioner såsom jul, påske og fastelavn. Vi har fokus på børneperspektivet, legen og den gode stemning, og ikke de religiøse sammenhænge som traditionerne er opstået omkring.

Leg

Det er i legen, at barnet bearbejder og udtrykker sin forståelse af de fælles spilleregler – Eks når det lille barn giver et stykke legetøj videre til en anden og ser dennes reaktion eller når de større børn leger regellege, hvor man skal vente eller heppe på holdkammerater og derfor er nødt til at udsætte egne behov for at legen lykkes.

I rollelegene såsom: mor-far- børn, butikslege, ridderleg møder børnene forskellige udgangspunkter og baggrunde og måder at være til på. Eks Barnets egen oplevelse af hjemmelivet definerer barnets udfyldelse af en given rolle, der afspejler den familiestruktur, de traditioner og det personlige udgangspunkter barnet har. I legen udvides barnets kendskab og forståelse af forskellighed i mødet med andre.

 Vi sikrer en legekultur hvor børnene får kendskab til og kan begå sig i ”universelle” børnelege. Lege med legestrukturer og regelsæt, der ikke kun er knyttet fællesskabet i institutionen. Eks: Fangelegen :Dåseskjul. Så barnet får et ”legesprog” der kan leges i barnets fritid, i institutionen og i fremtiden.

Læring

I de forskellige læringsrum barnet befinder sig i hen over dagen, vil det opleve at være en del af en fælles kultur. Hvor barnet erfarer, at det er vigtigt at vente på hinanden, at hjælpe hinanden, at lytte til hinanden, grine sammen osv. at være et værdifuldt individ for fællesskabet.

Barnet lærer om sig selv og nye positioner og roller i samspil med andre, når det får mulighed for både at modtage indtryk og udtrykke sig gennem forskellige æstetiske oplevelser og virkemidler - Eks teater, sansning, sang og musik, billeder og leg.

Barnet opnår en kropslig æstetisk erfaring og læring gennem de sansninger barnet får, de følelser barnet oplever og i de stemninger det færdes i. De voksne tager ansvar for stemningerne, gennem nærvær, anerkendelse og ved at møde barnet med oprigtig interesse.

Barnet lærer strukturer og regelsæt, der knytter sig til livet uden for institutionen, det kan Eks; være hvordan spiser man sammen med andre, hvordan taler man til ”fremmede” i bussen eller hvordan begejstres man i teateret sammen som gruppen.

Børnefællesskaber

I fællesskabet har alle grundlæggende de samme behov, interesser, følelser, intentioner og mål på trods af forskelle eks: øjenfarve, familieforhold og køn. Det der gør os unikke men samtidige gør os ens. Eks: En snak under måltidet, hvor børnene fortæller om noget hjemmefra. Her træder der nogle forskelle frem i måder at være familie på, så selvom børnenes fortællinger er forskellige, har alle et fælles, nemlig en familie.

I aktiviteter sættes rammen for det, fællesskabet mødes om og kulturen deri. Der skabes plads til alle og børnene støttes i, at man kan gribe opgaven an på forskellige måder i samme aktivitet. Når vi Eks: maler elefanter, får nogle elefanter en kort hale, nogle en lang, og måske en elefant der er blå - børn er optaget af deres egne måder at opleve en elefant på, og de støttes i deres kreative udfoldelse.

Pædagogisk læringsmiljø

Vi voksne er rollemodeller med en anvisende social adfærd. Vi går foran og viser, går ved siden af og opmuntrer og begejstres, og går bagved og giver støtte, hjælp og guidning, hvor der er brug for det. Denne voksenstøtte giver børnene en tryg ramme, hvori de får plads til at øve sig, begå fejl og opleve sejre, som en del af gruppen og/eller som individ. 

De voksne sikre, at alle børn får en variation af sammenhængende indtryk og mulighed for at udtrykke sig på forskellig måde, både under og efter indtrykkene. Det kan f.eks. være at danse, når vi hører musik eller at kravler op, når vi kommer forbi et skønt klatretræ på turen.

Der er fokus på processerne. Det er heri eksperimentet, konstruktionen, nysgerrigheden, sansningen, begejstringen, frustrationen og udviklingen finder sted. Barnet glædes og vokser også af, at se på det færdige produkt, og af at kunne vise det frem til kammerater, der så bliver inspireret, - til os voksne, og ikke mindst til sine forældre.

Børnenes ideer inddrages og kan blive toneangivende for et tema eller projekt. Eks: Udviklede en Sørøveruge sig til en måned, da børnenes motivation, engagement, og aktiv deltagelse bl.a. kunne ses i deres lege, fordybelse og høres, når de bød ind med nye sjove ideer på børnemøder og i samtaler.

Forældresamarbejde

Vi taler med forældrene om værdien ved at have adgang til at hører musik og tegne, læse bøger, gå på biblioteket eller andre steder, der kan give børnene indtryk.

Vi har lokale traditioner f.eks. familiedag i Hytten og Høstfest. På festdage medbringer alle familier mad og vi spiser sammen, der leges og tales på tværs af familierne og børnene udviser stor glæde ved at dele deres institutionsliv med deres forældre og hinanden.

Børn i udsatte positioner

Gennem en differentieret pædagogisk indsats, tæt voksenkontakt og støtte, får alle børn mulighed for deltagelse i kreative processer, får æstetiske oplevelser, og støttes i at dele deres erfaringer.

Den voksne tager ansvar for at alle børn føler sig som en del af fællesskabet. Det kan være nødvendigt at skabe en særlig rolle til et barn, der har svært ved at finde en plads i gruppen. F.eks kan et barns rolle i gruppen fremhæves gennem særlige opgaver, der giver barnet og de andre børn en positiv opmærksomhed på barnets værdi i gruppen.

Inddragelse af lokalmiljøet

Institutionslivet er en lille del af et større fællesskab. Når vi bevæger os rundt i nærmiljøet har vi fokus på det større fællesskab, vi også er en del af. Eks når vi går tur med de små børn i klapvogn og taler med dem om trafikregler ”rød mand – stå”, ”grøn mand – gå”. Eller når vi besøger biblioteket og taler med børnene om, at der skal være plads til alle og man derfor skal tale stille og roligt sammen.

Vi tager på ture til eks biblioteket, i teatret og til sang og musik. Eller gåture i nærmiljøet, til legepladser, til brandstationen mm, hvor vi snakker om det vi ser og oplever – huse, mennesker, skoler, butikker, andre institutioner, billeder, dyr, træer og blomster osv

Sammenhæng til børnehaveklassen

Når barnet skal videre fra børnehave til fritidshjem og skole, skal det have erfaringer med at kunne begå sig i større fællesskaber, og kunne rumme forskellige kultureller værdier – at der er forskellige måder at anskue verden på og man kan håndtere situationer på forskellige måder

Vi understøtter derfor barnets kendskab til almene spilleregler for socialt fællesskab og i at kunne udtrykke egne meninger og følelser.

Børnemiljøet

Vi sikre et miljø hvor der grines og børnene møder ind om morgenen med glæde og forventninger til en sjov dag fyldt med leg og spas. Og går hjem om eftermiddagen fyldt op af indtryk og succeser.

 Et miljø hvor barnet oplever tilhørsforhold til institutionen og bliver mødt med navns nævnelse af voksne, der ser det i øjnene og som kender alle børnene.   

Børnenes ses og høres i hele institutionen: I interaktionerne mellem børn og voksne, hvor de forskellige udtryk mødes og deles, på udstillinger af børnekunst, fotos af børnene og i legezonerne rundt om i institutionen.