Læreplanstema Krop og bevægelse

Krop, sanser og bevægelse

”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes

 krop, sanser og bevægelse?

 

 

Pædagogiske mål

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

 

 

Børnesyn

Barnet er som udgangspunkt et barn i bevægelse, der husker og erfarer og udvikler sig gennem sine sansninger og kropslig aktivitet.

 

Barnet mødes med de motoriske forudsætninger det har og motiveres til at opnå nye mestringer.

 

Dannelse og børneperspektiv

Gennem glæde og begejstring ved at kunne bruge sig selv og sin krop, kan barnet deltage i hverdagens rutiner, eks når der skal dækkes bord til hinanden, når eget service skal bæres fra bordet hen til madvognen, selvom det kan være svært at nå, eller når et større barn hjælper en yngre med at få kælken op på kælkebakken igen.  Barnet oplever sig værdifuld når det oplever at kunne aflæse og efterleve forventningerne, gøre som andre, gøre noget for andre og handle på det.

 

 

Leg

I forskellige bevægelseslege inspirerer børnene hinanden til at bruge deres kroppe på mange måder.

Børnene opmuntrer hinanden, hepper på hinanden, og kopierer hinanden.

Bevægelseslegen og dens regler og præmisser kan udvikles og tilpasses spontant undervejs af børnene selv.

Glæden ved at bevæge sig sammen i en leg, motiverer det enkelte barn til at bryde egne grænser og udfordre sig selv endnu mere.

 

I lege får barnet og børnene sanselige oplevelser og erfaringer sammen. Eks: lege i sandkassen, hoppe eller lege i vandpytter og i hospitalsleg hvor ”patienterne” får plaster på og trøst af sine kammerater.

 

Læring

Hver gang barnet oplever at mestre, opnår det mod til at bevæge sig og udfordre sig selv lidt mere.

 

Barnet udvikler og opnår, gradvis en kropsbevidsthed, det lærer at mærke og tolke sin krops signaler og grænser Eks. Det kilder i maven, når man er kravlet højt op i træet eller når gyngen gynger hurtigt. -Hvad kan jeg med min krop.

 

Børnefællesskaber

Bevægelseslege og kropslige aktiviteter giver deltagelsesmuligheder for både det enkelt barn og en større gruppe børn samtidigt. Da rammerne, reglerne og adgangen til legene, ofte er meget tydelige gør det, det nemmere for barnet at deltage på egne præmisser. Barnets deltagelse styrker dets medejerskabet og samhørighed i børnefællesskabet.

 

I fællesskabet vil barnet oplever dets muligheder bliver flere og mere nuancerede for både barnet selv og børnefællesskabet. Børnene er opmærksomme på hinanden, kopierer hinanden og inspirerer hinanden for i fællesskab at kunne mere sammen. Eks. Det mindre barn der i løbelege løber hurtigere og hurtigere og fanger hinanden eller I holdlege motiveres barnet til at yde sit bedste - børnene giver plads til hinanden, hepper på hinanden og passer på hinanden.

 

I musiske aktiviteter får børnene en fælles oplevelse, hvor fantasien og kreativiteten slippes løs, og hvor børnene inspirerer hinanden med forskellige rytmer, bevægelser og ideer – ved at lytte og bevæge sig til musik, eller ved at spille på instrumenter.

 

Pædagogisk læringsmiljø

Vi inddrager børnenes input og tilpasser aktiviteterne til børnegruppens engagement, ideer og behov.

 

Vi laver bevægelsesaktiviteter, der giver deltagelsesmulighed for alle, og vi støtter dem som har behov for hjælp undervejs, hvis situationen kræver det.

 

Barnet støttes i at kunne opleve bevægelsesglæde, for derigennem at blive fortrolig med sin krop, herunder kropslige fornemmelser, sanser og mestringer. Eks. at gå på forskelligt underlag med bare tæer, at være forpustet, være sulten eller træt.

 

 Vi rummer såvel højspændt og vild leg, som stille og koncentreret leg.

De voksne skaber rammerne til barnets koncentration ved at undgå forstyrrelser af uvæsentlig art.

 Hvis vi oplever at der er behov for at regulere lydniveauet, går vi foran som rollemodeller og giver børnene anvisninger som for eksempel ”husk at bruge de små stemmer nu”.

 

Børn udtrykker glæde og begejstring med hele kroppen, både gennem bevægelse og ytringer. Børnene begejstres de sammen, de smitter hinanden og de voksne tager del i glæden ved at deltage og  give plads til begejstringen.

 

De nedenstående aktiviteter understøttes eller igangsættes af voksne:

 

Finmotoriske aktiviteter Eks: male med pensler, klippe med en saks, smører sin egen mad og hælde mælk op mv.Iaktivitet med temposkift, Eks hurtig dans og langsomme, stille bevægelser, konkurrencer og tag-fat lege, føle- dufte - smage- lege.I bevægelseslege, hvor barnet Eks. skal rulle, finde hvile, dreje, hoppe, hinke, slå kolbøtter. kopiere og spejle andre børn.

 

Aktiviteter hvor barnet oplever at blive udfordret og opnå at få styrket sin balance, koordination, smidighed, muskelstyrke, udholdenhed og samarbejdsevne.

 

Børn i udsatte positioner

Vi støtter barnet i de situationer der er udfordrende for barnet. Den voksne er sammen med barnet i deltagelsen og afstemmer sin rolle i forhold til barnet og konteksten, så oplevelserne bliver håndterbare og meningsfulde for barnet.

 

Forældresamarbejde

 

Vi opfordrer forældre til at gribe de muligheder der er forskellige former for bevægelse i hverdagen. Eks: hoppe på trappesten, gå i stedet for at blive kørt i klapvogn eller skubbe indkøbskurven når de handler ind.

 

Vi taler med forældrene om barnets motoriske kompetencer og udvikling.

 Herunder hvad barnet opsøger, hvordan barnet deltager i aktiviteter, vores fokus på barnets udvikling og hvordan institutionen i samarbejde med familien kan understøtte barnets udvikling.

 

Sammenhæng med børnehaveklassen.

Vi sikrer at barnet har erfaring med: at være selvhjulpen dvs. kan klare af - påklædning selv, holde styr på sin garderobe, bruge skolerelateret redskaber, kan indgå i bevægelseslege, der  er præget af regelstyring, holdopdeling og samarbejde.

Inddragelse af lokalsamfundet

Vi benytter de omkringliggende arealer såsom Teaterbakken, lokalmiljøets legepladser, skoven og andre grønne områder, til forskellige typer bevægelsesaktivitet: f.eks. løbe, hoppe, kravle op og hoppe ned, gå lange ture, spille bold.

Børnemiljø

 

Børnene bliver mødt i deres basale behov fx: vuggestuebørn der bliver lagt til at sove, når de er trætte eller det sultne børnehavebarn, der får mad før frokost.

 

Børnenes ideer og påfund støttes fx: når de vil gå baglæns i skoven, hopper på trappesten på en tur eller løbe hen over ristene på legepladsen, så det larmer dejligt.

 

 Der er plads og tid til barnet kan øve sig Eks.  det mindre barn der skal  kravle op på en højstol, stikke hånden i koppen  for at mærke om mælken er kold eller barnet der øver sig i at tage sin flyverdragt på.

 

Vores udemiljøer rummer mulighed for, flere typer af bevægelse i forskellige tempi som børnene støttes i at udforske. Vi har bl.a. forskellige slags gynger, cykler i flere størrelser, bolde, bakker og legeredskaber, der hver især fordre barnet bruger sin krop på en ny måde.

 

Vores inde miljø er indrettet med flytbart møblement, der kan ændre rummet, så der er mulighed for forskellige former for bevægelsesaktiviteter og hulebyggeri mm. Vi har madrasser og tæpper der opfordrer til rolige aktiviteter hvor barnet får mulighed for at mærke sig selv og sin krop.